Oluf Kammersvend

Oluf Kammersvend Hansen er Gurlis tip-11 oldefar.

Hvad ved vi om Oluf Hansen Kammersvend?

Vi ved ikke, hvor og hvornår han er født, men med stor sandsynlighed er han søn af Hans Olufsen, som var slotsfoged på Næsbyhoved Slot.

Vi ved, at han var dronning Christines  Cubicularius (=kammertjener).

Vi ved også, at Oluf Hansen Kammersvend efter dronning Christines død i 1521 bosatte sig i Odense, og senere blev rådmand og borgmester i byen, og  vi ved, at han blev begravet i Gråbrødre Kirke i 1553.

Dette vil jeg dokumentere i det følgende.

Oluf Kammersvend var dronning Christines Cubicularius (=kammertjener). Han var ikke kammertjener, som vi kender det i dag men snarere dronningens bogholder eller regnskabschef – Citat: Benævnelsen »Kammersvend« har nok dengang havt en anden Betydning, end det vilde have nu tildags, nemlig Regnskabsfører og Kasserer (kilde: Kilde: Min slægtsbog af Fred. Kr. Rasmussen, Middelfart Venstreblads Trykkeri 1933

Dronning Christine, der var gift med kong Hans (1481- 1513), fik Næsbyhoved slot som privat ejendom ved ægteskabets indgåelse. I 1504 bosatte hun sig med sit hof på slottet, måske fordi kong Hans havde taget sig en elskerinde – dronning Christines hofdame jomfru Jernskæg (Edele Mikkelsdatter Jernskæg).

Claus Bergs altertavle i Odense Domkirke – fra Odense Domkirkes hjemmeside

Yderst til venstre ses Dronning Christine - giveren af altertavlen

Yderst til venstre ses Dronning Christine – giveren af altertavlen. Billedet er en kopi fra Odense Domkirkes egen hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

Dronning Christine er nok mest kendt for at have bekostet fremstillingen af altertavlen af Claus Berg. Denne smukke altertavle var oprindelig placeret i Gråbrødre Kirke. Altertavlen overgik ved Gråbrødre Kirkes nedbrydning 1806 til Vor Frue Kirke i Odense og blev efterfølgende, i 1885, flyttet til Skt. Knuds Kirke (domkirken) i Odense

 

Fra Dronning Christines tid i Odense er der bevaret et ret udførligt hofregnskab, som i perioden efter 1519 omtaler ”Oluff cammerswen” flere gange. Jeg har fundet følgende:

          29.09.1519    Item 4 gylden Olwff kammersvend hans lon
          29.09.1520    Swenneløen Oluff cammerswen 10 mc.
          29.09.1520    Oluff cammerswen ett stycke ledisk
          29.09.1520    Oluff cammerswen og Rasmus cammerswen 6 alne sardug
          24.12.1520    Oluff cammerswen 1 marck offerpendinge eodem die
          06.01.1521    10 marck fick Oluff cammerswen, myn frves nåde wor hannom  skyldiig,
                                  samme dag.
          06.01.1521    20 skilling fick Oluff cammerswen fore 1 tønne æble samme dag
          01.04.1521    12 marck fick Oluff cammerswen oc Per Skredher til thaerependinge
                                  till Lybke samme dagh.
          02.04.1521    Item 100 marck oc 20 rinsk gylden fick Oluff cammerswen oc Per
                                  skreder tredje poskedagh (Apr. 2) at the skulle kiøffue myn frves nade
                                  wäre fore till Lybke paa samme reyse
          11.11.1521      Oluff cammerswen 28 marck fore klede, foer oc sardug

Kilde: Dronning Christines Hofholdningsregnskaber udgivne for Det kongelige danske Selskab for fædrelandets historie og sprog af William Christensen, København Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag 1904 – siderne 396 – 420.
https://slaegtsbibliotek.dk/909369.pdf

 

Vi ved også, at Oluf Kammersvend efter dronning Christines død i 1521 bosætter sig i Odense.

1523 fik Oluf Kammersvend ”Gjenbrev”  på et stykke jord nord for Pogestræde tilhørende  St. Knuds Klosters

Vedel Simonsens bog: Odense Bys ældre Historie

Hvad han har beskæftiget sig med ved vi ikke, men han har med stor sandsynlighed slået sig ned som købmand, idet det var en betingelse for at han senere kunne vælges som rådmand, hvilket han blev i 1529 i Frederik I´s regeringstid. Kong Frederik I ”havde lagt valget af øvrigheden i det menige borgerskabs hænder”. Dette betyder at Oluf Hansen var folkevalgt. Han forblev rådmand indtil 1535, hvor han blev valgt som borgmester.

“1535 blev han valgt til Borgmester; det var i det ene af de 3 Aar, da Landet var uden Konge. Kristian III tiltrådte først Aaret efter og Frederik I var død i 1533.”
Kilde: Min slægtsbog v. Fred. Kr. Rasmussen, Middelfart 1933

Oluf Hansen nævnes adskillige gange i Vedel Simonsens bog ”Odense Byes ældre Historie”:

I 1537 står der: S.A (=samme år). var Olaus Johannis eller Ole Hansen, der først havde været Dr. Christines Cubicularius og derfor kaldtes Oluf Kammersvend, borgmester i Odense; hvilket han blev, efter først i 6 år at have været rådmand, 1535 og var det til sin død 1553.

I 1537 er Oluf Kammersvend borgmester i Odense

I 1543 har Oluf Hansen sammen med sin medborgmester Hans Friis overværet et retterting.

Borgmester Oluf Kammersvend på rettertinget i Odense i 1543

I 1551 findes følgende: S.A. tirsdagen efter S. Lucie dag ligeledes, i overværelse af os elskelige Oluf Hansen og Jørgen Kotti, vore borgmestre her i vor købstad Odense.

1551 er Kong Frederik d. 3. i Odense i selskab med borgmestrene Oluf Hansen og Jørgen Kotti

I 1553 dør Oluf Kammersvend Hansen og hans død og begravelse er ligeledes beskrevet i Vedel Simonsens bog.
S.A. blev i Gråbrødre kirke begravet Oloe eller Oluf Hansen, som var Dr. Christines kammersvend, dernæst rådmand i 6 og borgmester i 18 år; altså blev han i 1529 rådmand og 1535 borgmester

Oluf Kammersvend dør og begraves i Gråbrødre Kirke i Odense i 1553

Desværre findes gravstenen, som oprindelig var placeret i Gråbrødre kirke ikke mere. Den ville måske kunne have givet yderligere informationer om Kammersvenden, der blev rådmand og borgmester i Odense.

Kilder:

Min slægtsbog af Fred. Kr. Rasmussen, Middelfart Venstreblads Trykkeri 1933           

Dronning Christines Hofholdningsregnskaber udgivne for Det kongelige danske  Selskab for fædrelandets historie og sprog af William Christensen, København Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag 1904 – siderne 396 – 420.
https://slaegtsbibliotek.dk/909369.pdf

Vedel Simonsen: Bidrag til Odense Bys ældre Historie Andet Bind indeholdende første hæfte og andet hæfte.
Odense 1844. Trykt i det hempelske Officin

Dette indlæg blev udgivet i Person- og levnedsforløb. Bogmærk permalinket.