Peter Jensen Vindelef

Kilde: Malta Jensen: Navne og Noter i Herslev. Skolevæsenet i Herslev

Herslev Sogn fik en Rytterskole i perioden 1725-1727 og dermed et skolevæsen med fast ansat skoleholder, ja endda kgl. skoleholder. For at opnå denne stilling skulle en ansøger foreslås af præsten og eksamineres af provsten i overværelse af amtmanden, og det var disse to, der skulle ansætte ham.
Lønnen blev fastsat til årlig 24 rigsdaler, frit hus, 3 læs brænde fra kronens skove, et læs tørv af hver 20 tdr. hartkorn, et lispund hø og et lispund halm af hver td. hartkorn samt græsning til 2 køer og 6 får. Endelig – og det var nok også nødvendigt – skulle skoleholderen være skattefri.
Om Peder Jensen Vindelef skriver Malta Jensen
Efter Danielsens (tidligere lærer) bortrejse blev Peder Jensen Vindelef kaldet til skoleholder. Da var han endnu ungkarl, men året efter holdt han bryllup med tidligere skoleholder Buchs ældste datter. De findes viede d. 23 november 1796.
Det blev et meget frugtbart samliv, idet ikke mindre end ti børn kom til verden i det nu snart gamle skolehus. Ældste søn døde som spæd, og hans navnebroder som 33-årig. Den ældste datter, Anna Margrethe, blev gift med snedkermester Pagh fra Vejle i 1829. Hans Bruun blev lærer og døde som sådan i Fredericia i 1862, og de yngste døtre blev begge gifte med tømrer Jens Nørschou Jensen.
I 1805 og 1806 var Windelef på handelen, idet han af gårdmand Niels P. Hansen og gårdmand Søren Nielsen Grunnet købte et par små lodder jord, som han så nok drev – det var før skolerne fik tillagt jord – og det var selvsagt nødvendigt med den børneflok, der efterhånden voksede. Da den ny matrikel udarbejdedes i 1821 var det Windelefs navn, der stod på kortet over matr. 33. Det var et lille areal på små fire tdr. land, beliggende i Bolskov og skyldsat med htk 0-3-2-½.
Han havde tilsyneladende forberedt sin afgang, der fandt sted i 1822. Da var han kun 54 år, men han havde sikkert haft vanskeligheder med visse af forældrene, idet undervisningen her i begyndelsen af århundredet ikke blev anset at være tilfredsstillende, hvorfor de velstillede bønder havde privat lærer til at undervise deres børn, eller som Hans Nielsen Brems: underviste dem selv.
Nu gik han på pension og iflg. den gamle embedsbog fik han af sognet årlig tre tdr. rug og tre tdr. byg samt af skolelærernes hjælpekasse 24 rbd rede sølv. Han kunne i hvert fald ikke sulte, og desuden havde han ejendommen at falde tilbage på.

Dette indlæg blev udgivet i Erindringer, Person- og levnedsforløb, Slægt. Bogmærk permalinket.