Biblioteksvagten: Ejerne af Æbelø

Biblioteksvagten: Ejerne af Æbelø – igen

 

Æbelø er nævnt første gang i slutningen af 1200-tallet i kong Valdemars Jordebog, der var en oversigt over kongens ejendom.

Ingen boede på øen men der blev hentet brændsel, jaget, fisket og husdyr græssede på øen. Træ var en mangelvare på Nordfyn i 1400-tallet og bønderne i de nærmeste sogne følte de havde ret til fri skovhugst på Æbelø. Op til o. 1600 søgte folk også til
Æbelø for at fiske om sommeren.

Kronen har haft hestehold på Æbelø – det første vidnesbyrd er fra 1480. I 1578 mistede kronen interessen for Æbelø og øen var i adelig eje indtil 1623, hvor borgerne i Bogense købte øen og tog fat på at rydde skoven. Omkring 1650 var der så megen
mark at dyrke at øen fik beboere året rundt. Den første gård lå syd på øen, men da man fandt ud af at jorden var bedre nordpå blev Æbeløgaard bygget omkring 1680 og i 1688 blev den takseret på linie med de bedste nordfynske fæstegårde.

I 1780 var de større egetræer solgt til skibstømmer og resten af træerne var kun tjenlige til brænde. Fra 1795 til 1920 var Æbelø under grevskabet Roepstorff hvor vægten blev lagt på jagt og skovbrug. Man opgav at dyrke en del af jorden. Godsejer E. Grevenkop-Castenskiold købte Æbelø i 1955 og de følgende år ejendommene på Dræet, hvor han nedlagde beboelserne. I hundrede år havde Dræet været beboet – o. 1860 flyttede den første familie herud og i 1911 fik fem husstande med 18 indbyggere deres udkomme ved landbrug på øen og fiskeri i de nærmeste farvande.

I 1992 blev der høstet for sidste gang på Dræet.

I 1787 boede 19 personer på Æbelø. Antallet steg til 30 personer i 1845 og til 50 omkring anden verdenskrig, hvor øen havde sin egen skole. Fraflytningen tog fart i 60’erne. I dag er alle huse fjernet undtagen Æbeløgaard, fyrmesterboligen og Østerhovedhus.

 

Kilde:

https://www.biblioteksvagten.dk/tidligere-svar.php?quid=150024-bibvagt:dd86db89-fd59-d0f4-718f-314dc351e366