Øen Æbelø

Kort over øen og placering i Kattegat
(historisk atlas)

 

 

Lige nord for Fyn ligger der en lille ø, Æbelø, som man kan komme til ved at gå fra Lindøhoved, når der er lavvande, ad ebbevejen via Æbelø holm og Brådet. I dag er øen og det lavvandede havområde omkring den fredet og har siden 1995 været ejet af Aage V. Jensen Naturfond.

Umiddelbart efter sidste istid var Æbelø landfast med Fyn og fremstod som en morænebakke. Da stenalderhavet oversvømmede området, blev Æbelø, Dræet og Ejlinge til øer.

Hvorfor har jeg valgt at skrive om denne ø? Det skyldes, at den har givet mig og min familie slægtsnavnet Aebeloe (udtales Æbelø).

Jørgen Rasmussen Ebeløe (min tip-6 oldefar) er skomager i Odense. Hans fødsel er ikke at finde i Odenses kirkebøger. I og med at han hedder Jørgen Rasmussen Ebeløe, fortæller det mig, at han eller hans familie stammer fra øen Æbelø. I Nørreby i Klinte sogn på Nordfyn, har han en broder Mikkel (M1720) som også er skomager og ikke hedder andet end Mikkel Skomager. Han står bl.a. fadder til Jørgen Rasmussen Ebeløes barn Jens Jørgensen Ebeløe, som bliver døbt i Sankt Knuds Domsogn i 1726.

Da Jørgen Rasmussen Ebeløes søn, Jacob Jørgensen Ebeløe (min tip 5 oldefar) i 1754 bliver gift med Froche Pedersdatter, står der i Odensedatabasen, at hans hjemsted er Æbleøe. Desværre er der ingen dokumenter fra før 1700-tallet, der kan fortælle, hvad Jørgen Rasmussen Ebeløes far Rasmus lavede, og hvor han boede. I 1700-tallet var det meget almindeligt, at man, hvis man kunne navneforveksles med en anden, tilføjede ens hjemstavn som navn. I og med at der i Odense allerede var en Jørgen Rasmussen Skomager, så var det naturligt, at min oldefar kaldte sig Jørgen Rasmussen Ebeløe.

Udklip fra FT 1769
Kilde: Odense amt, Odense, Odense Købstad, 1769 – opslag: 33

I begyndelsen af 1700-tallet drager Jørgen Rasmussen Ebeløe fra Nordfyn – muligvis fra byen Nørreby eller fra øen Æbelø – ind til Odense, hvor han slår sig ned som skomager, og bliver optaget i Skomagerlauget.

Da Jørgen Rasmussen Ebeløe dør i december 1765, står der i kirkebogen for Skt. Knuds Domsogn ”blev Jørgen Æbløes lig begravet i St. Knuds Kirkegård i de fattiges jord”. Navnet Rasmussen er gledet ud. I forbindelse med en folketælling i Odense i 1767 står om der om hans kone Karen ”Karen Ebeløes Enke”.

 

  

Efterfølgende står der i 1787 i kirkebogen for Sct. Knuds Domsogn, da hun dør – ”begravet Karen Ebløes lig af Doctors Bode 89 år gammel”.

Jørgen Rasmussen Ebeløes barnebarn Jacob Jacobsen Ebløe drager i foråret 1775 fra Odense. I Aabenraa møder han kærligheden og i 1779 bliver han gift med Maria Cathrina Christiansdatter Viburg.

Med lidt god fantasi skal man forestille sig en fynbo, der kommer til Nordslesvig og i 1779 skal indgå ægteskab. På sit klingende fynske mål oplyser han til præsten af han hedder ”Ævelø”.  Dette har præsten så fået til Eveloe og derfra er det i mange varianter nået frem til nutidens stavemåde.

Den nuværende måde at skrive navnet på stammer fra tiden efter 1864, hvor Sønderjylland var en del af Tyskland (æ og ø findes ikke på tysk). I forbindelse med Genforeningen i 1920 ændrede min morfar Jens Peter Aebeloe ikke navnet, og hurtigt blev stavemåden det juridisk gældende familienavn. Jeg ved, at min morfar, der i 50-erne kørte rundt i omegnen af Broager og solgte grønsager, fik besked på af myndighederne, at han ikke måtte føre navnet Æbelø, som stod på hans bil, men skulle ændre det til Aebeloe.
Man kan så undre sig over, at netop min morfars 5 børn, som er født i peroden 1923-1932 af myndighederne har fået stavet efternavnet på 3 forskellige måder i kirkebogen.

Den dag i dag giver det mange sjove oplevelser, når folk, der ikke i forvejen kender navnet, skal sige det.

Billede af Valdemar Sejrs jordebog

Og så tilbage til øen Æbelø.

Øen nævnes i Valdemar Sejrs Jordebog

 

fra 1200-tallet og kaldes Æblæø, senere Abløe og Ebleøe og var en del af kronens gods.

Gammelt kort over øen Æbelø

Navnet stammer utvivlsomt fra den mængde skovæbletræer, som har været en del af skovbeplantningen.

 

 

 

Fra Vedel Simonsen om øen Æbelø

I 1524 bliver øen sammen med en stor del af kronens gods pantsat til Hr. Peder Ebbyssen. Dog skulle kongens (Frederik I) heste stadig have adgang til at gå på græs på øen selvfølgelig mod betaling.

 

 

I 1534 kom øen under Rugårds Len. I hele perioden har øen været ubeboet. Først i midten af 1600-tallet bliver øen beboet. I 1654 nævnes at øen har faste beboere – Hans Sørensen og Hustru, Christoffer Pedersen og hans Hustru og Jørgen Ryddemand (!) og hans Hustru.
I 1656 opstod der tilsyneladende en strid mellem Bogense by og Klinte sogn om, hvor beboerne af Æbelø skulle søge kirke. Den 8. juli 1656 søger Ebeløe Klinte Kirke. Præsten, Hans Jacobsen, mener, at øen skal høre til Klinte Kirke og ikke til Bogense

Efter de anførte Grunde for og imod synes det mig bedst, at det stod til øens Beboere frit at søge, hvilken Kirke, dem lystede, og give Tiende til begge Præsterne. Skulle Præsterne derom ikke indbyrdes kunne enes, da synes mig, at saa mange, som nedsætte sig paa Ebleøen og der bygge og bo, de skulle søge Klinte, medens de, som havde taget Borgerskab i Bogense, og deres tjenere at høre til Bogense.”

Kilde: Fra Klinte og Grindløse Sogne af Lærer P.E.Jensen. Grindløse 1924 – side 16

 

Til sidst et par små fortællinger om øen Æbelø og vejen derover via Æbelø Holm og Brådet.

I Billedværket “Danmark” af M. Galshiøt findes et par Smaakrøniker om Jersore:

 

Ved Jersodde løber der nemlig en Grund ud fra Fastlandet ud til Øen, og den ligger tør ved Lavvande. Den kaldes for Tovegade. Der er et gammelt Sagn om, at en by med Huse og Gader i fordums Tid skal have ligget derude, et Sagn, der søger sin Støtte i nogle Teglsten og Levninger af Murbrokker, man har fundet paa denne Grund og den nærliggende Kyst.

 

Et andet Sagn, der vel kan have lige saa megen Rimelighed, vil vide, at Tovegade i gamle Dage var en Ø, hvorpå der lå en Kongsborg. Kongen paa denne Ø, der dog ikke kan have været større end en almindelig Proprietærgaard, ejede en Datter, som han lod indespærre i et Bur og bevogte af en tjenstgørende Drage. En Havmand, der havde forset sig paa Prinsessen, dræbte imidlertid Uhyret og førte den skønne med sig til Havsens Bund, hvor hun fødte ham flere Børn. Siden fulgte Øen i Prinsessens Spor og sank i Havets Skød; men af Borgen ses endnu ved Lavvande det røde Tegltag, og her paa Tovegade har nu Havmandens og Prinsessens Børn eller Børnebørn deres Tumleplads, og der leger de stundom i flere Dage. Dette sidste kan have sin Rigtighed. Under alle Omstændigheder sker det ikke saa sjældent, at Folk under kørselen her paa en højst spøgefuld Maade er bleven løftede af Stabelen og har faaet sig en Svømmetur.”

 

Kilde: Fra Klinte og Grindløse Sogne af Lærer P.E.Jensen, Grindløse 1924 siderne 46 og 47.

 

 

Kilder:
Aage V. Jensen Naturfond
Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H92, EF-Fuglebeskyttelsesområde 76 Æbelø, havet syd for og Nærå, udgivet af Fyns Amt 2006.
Kong Valdemar den Andens Jordebog
De Danskes Land – af Achton Friis.
Fra Klinte og Grindløse Sogne af Lærer P.E. Jensen, Grindløse 1924

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.